Udvidelse af badeværelse

Udvidelse af badeværelse?

Ny placering eller udvidelse af badeværelse

Når du ønsker at flytte dit nuværende badeværelse til en ny placering i din lejlighed eller hus, kan der være behov for at få eftervist at boligens gulvbjælker kan bære det nye badeværelse. Det kan også være at du ønsker at udvide et eksisterende badeværelse. Her kan der ligeledes være behov for at få eftervist det eksisterende gulvs bæreevne, samt om der er behov for forstærkning.

Byggetekniske tegninger

Hvis du sender os dine bygningstegninger over din lejlighed eller dit hus, så kan vi ud fra disse vurdere hvad dine behov måtte være. Denne vurdering gør vi gratis. Som udgangspunkt har vi som minimum behov for en plantegning over din lejlighed eller hus. Sommetider er en snittegning og kælderplantegning også nødvendig. En byggeteknisk plantegning, og ikke den fra ejendomsmægleren, kan findes på weblager.dk eller filarkiv.dk, hvor du først skal vælge din kommune og derefter vejnavn og husnummer. Bor du i den centrale del af København, vil der være behov for at møde op på Njalsgade 13, da tegningerne endnu ikke er skannet ind til de digitale arkiver. Medarbejderne på Njalsgade 13 er flinke til at hjælpe, og det koster kun ganske lidt at få en kopi af de oprindelige tegninger.

Et ingeniørprojekt på dit nye badeværelse

Med et ingeniørprojekt fra os på dit nye badeværelse, som indeholder statiske beregninger, statisk redegørelse og projekttegninger, vil du kunne ansøge hos kommunen. Der kan være tilfælde, hvor kommunen ikke har behov for en ansøgning. Derfor er det en god ide at spørge din kommune, om de ønsker at du ansøger, når du flytter eller udvider dit badeværelse. Inden ansøgning om byggetilladelse i etageejendomme, hvor der ændres på bærende konstruktioner, skal du som bygherre sende ingeniørprojektet til kontrol hos en certificeret statiker (Se liste her).

Mangler du en håndværker?

Vi har et stort netværk er dygtige håndværkere som vi godt tør anbefale videre til vores kunder. Mangler du en håndværker til dit nye badeværelse eller udvidelsen af dit eksisterende badeværelse, så spørg os endelig.

Kontakt os på statisk@neming.dk når du skal flytte eller udvide dit badeværelse, så kan vi vurdere om der er behov for statiske beregninger eller ej.

Kontakt os

6915 8030
statisk@neming.dk

Svanemøllevej 77
2900 Hellerup

Eksperter i statiske beregninger

Vi er en stab af dygtige ingeniører, der er parat til at hjælpe dig med dit byggeprojekt. Vi løser både store og små opgaver for private og erhverv.

Vi tilbyder

  • Faste, gennemskuelige priser
  • Alt laves digitalt og sendes pr. mail
  • Tegningsmateriale, som er til at forstå

I trygge hænder

Hos os er du i trygge hænder. Vi har professionel ansvarsforsikring hos HDI Gerling på den rådgivning vi yder. HDI Gerling er blandt de største i Europa. Læs vores forretningsbetingelser her.